Menu

Hæder til Svend Erik på en udramatisk generalforsamling

image Den nuværende formand var med til at hylde den tidligere formand
PL
28. juni 2020 kl. 18:36
FfF fik endelig afholdt generalforsamlingen

Efter længere tids tilløb grundet de sundhedsfaglige retningslinjer blev der endelig afholdt generalforsamling i Fredericia fF.  Klubben holdt sig lige under grænsen på de 50, der må forsamles. De fremmødte kunne overvære, at vores meget værdsatte ”altmuligmand” Svend Erik Kristensen blev hædret med DBUs sølvnål for den enorme indsats, han har ydet for vores klub i mere end 25 år, faktisk siden 1987. Lars fra DBU Jylland overrakte Svend Erik den prestigefyldte sølvnål til stående bifald fra de fremmødte.

Ud over at have været medlem af klubbens bestyrelse i mere end 18 år, heraf de 9 som formand, har Svend Erik haft et væld af roller i Fredericia fF. Af Svend Eriks store bidrag til klubben kan vi bl.a. nævne:

Årstal

Rolle

Note

04/1987 – 11/2001

Holdleder/Holdkoordinator FfF Årgang 1979 + 1986

 

03/1994 – 03/1997

Klubrepræsentant for Fredericia fF i FC Fredericia

 

03/1996 – nu

Madsby Pige Cup

Tovholder – stævneleder

03/1996 – 03/2014

Ungdomsudvalgsformand

 

03/1996 – 03/2014

Bestyrelsesmedlem

 

03/2002-03/2011

Bestyrelsesformand

 

 

Svend Erik er heldigvis stadigvæk en stor del af vores klub, og det var derfor også helt naturligt, at Svend Erik efter hæderen, blev sat i arbejde som generalforsamlingens dirigent ;-)



Selve generalforsamlingen forløb som planlagt, hvor de fremmødte hørte bestyrelsens årsberetning, der gjorde status på situationen i Madsby op til året 2020. Læs hele formandens beretning her. I årsberetningen kan du blandt andet læse mere om, det store arbejde ”Team Grøn” udfører på klubbens baner, klubhus og ikke mindst på kunstgræsbanen.

Herefter gennemgik vores kasserer, Claus Erdmann, klubbens økonomi, der i 2019 så fornuftig ud. Af regnskabet fremgik det tydeligt, at vores to store arrangementer, Madsby Pige Cup og Fredericia Heste- og kræmmermarked, igen leverede et betydeligt bidrag til den daglige drift af vores klub. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtige disse to arrangementer er for vores klub, og hvor vigtigt det er, at klubben har nogle frivillige kræfter, der er med til at løfte mange af opgaverne i Fredericia fF. Der er stadigvæk et fokus fra klubbens side på at finde flere og fastholde hjælpere og frivillige, så vi kan sikre klubbens fremtid.

Endelig var der genvalg til klubbens bestyrelsesformand, Jesper Kongsted samt de to menige bestyrelsesmedlemmer, Bjarke Holm og Peter Larsen. Suppleanterne for det kommende år blev ligeledes genvalgt, og derfor er det fortsat Henrik Outzen og Kristina Back. Revisor er fortsat Hans Clausen, og revisorsuppleant er Theis Christiansen.

Bestyrelsens takker alle de fremmødte

 

 

 

 

 

Luk