Menu

Husk den store showkamp i Madsby i morgen

image
28. maj 2018 kl. 19:45
Scor på FCs keeper og vind fede præmier i pausen

Det er i morgen, tirsdag d. 29 maj, at Fredericia f.F byder alle interesserede ned til showkamp i Madsby mellem vores eget Jyllandseriehold og "storebror" FC Fredericia. Der vil allerede være fodbold fra kl.16.40, hvor nogle af vores ungdomshold spiller forkampe, inden det går løs med hovedkampen kl.18.30. Vores pølsevogn vil være åben hele dagen, så der er rig mulighed for at få slukket både sult og tørst. Som en lille ekstra ting vil der også være en gratis is til alle børn (max. 500 stk.). 

I pausen vil der være en konkurrence, hvor man kan vinde fede præmier fra Momenti, McDonalds, Sport24 og FC Fredericia. Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at tilmelde dig ved ankomst i Madsby. Måske er du så en af de heldige, der skal dyste mod FC Fredericias målmand og løbe af med de fede præmier som fx gavekort til Mcdonalds, høretelefoner eller Adidas sportstaske fra Momenti eller merchandise fra FC Fredericia. Der vil både være en konkurrence for børn under 12 og en for voksne.

Vi håber på at se en masse mennesker til fodboldfest i Madsby.

Luk