Menu

F'erne tabte nøglekamp

image Mads Isaksen scorede f'ernes enlige mål
Bjarke Holm Jensen
28. september 2018 kl. 22:58
F'ernes JS tabte fredag aften med 2-1 til EfB efter 1-1 ved pausen

F'ernes JS hold spillede fredag aften det der lignede en 6 poins kamp i den indbyrdes kamp om at holde sig i rækkens top-4. Det blev en ensidig affære vurderet på spil og boldbesiddelse. Men det var hjemmeholdet som vandt kampen. 

Allerede i de indledende minutter fik f'erne greb om begivenhederne med god bodomgang og med flere nærgående forsøg.  Alligevel blev det EfB som kom først på tavlen i det 12. minut. Emil Rasmussen ville cleare en tilsyneladende ufarlig situation midt på egen banehalvdel, men stressede unødigt og bankede bolden direkte på en modstander hvorfra der opstod et gennembrud i venstre forsvars side. Det flade indlæg blev stensikkert sat ind til 1.0 føring. 

F'erne fik dog hurtigt rystet scoringen af sig og fortsatte med at dominere spillet, men havde problemer med at få skabt de åbne muligheder. Lige indtil det 35. minut hvor udligningen faldt ved Mads Isaksen efter oplæg fra Fuat Hansen. Da EfB 5 minutter før pausen blev reduceret til 10 spillere på gult kort udviklede det sig nærmest til powerplay, men det forblev 1-1 ved pausen efter at Emil Andresen i fri position var blevet pareret af målmanden. 

Billedet fortsatte i 2. halvleg og man registrede knapt at hjemmeholdet blev fuldtalligt. Til gengæld mærkede man heller ikke at EfB i det 65. minut påny blev reduceret til 10 mand. Man formåede stadig ikke at få den fornødne kvalitet på den næstsidste bold til at blive målfarlig. 

Da tingene i kampens slutfase blev vendt på hovedet fik man også endegyldigt demonstreret den afgørende forskel på de 2 hold. For da havde f'erne spillet i overtal i 20 minutter uden at skabe noget.  Men da man i det 77. minut blev reduceret til 10 mand gik der 2 minutter, så førte EfB med 2-1. Ikke på en tilfældig eller heldig scoring. men på et gennembrud over venstre kant og en stensikker eksekvering foran mål. 

I de døende minutter fik f'erne sin største chance i 2. halvleg da "Anker" gik med frem på hjørne. Han headede bolden liiige over overlæggeren. Det siger vel det meste. 

Spillerne var forståelig frustreret over den manglende udnyttelse af chancerne.  Men det var den svigtende kvalitet på "den næstsidste bold" som gjorde forskellen.  Med dagens nederlag glider holdet lige udenfor top-4, men dog for en kamp mindre spillet.Næste chance for points på kontoen er næste fredag på udebane imod Torsted. 

 

Luk