Menu

F'ernes JS sikker på oprykningsspil efter sejr over Agerbæk

image FfF jubel efter Mads Isaksens 2-0 scoring
bjarke holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
27. oktober 2018 kl. 17:08
Klubbens JS hold strøg til tops med fortjent 3-0 sejr over Agerbæk efter 1-0 ved pausen

F'ernes JS hold spillede lørdag eftermiddag på hjemmebane imod Agerbæk-Starup. De 2 hold har de seneste år mødt hinanden adskillige gange og f'ernes udbytte er til at overse. 1 point er det blevet til. Så man havde statistikken imod sig til dagens opgør. Samtidig var det kampen hvor et dårligt indtryk fra forrige kamp skulle slettes af tavlen og ydermere 1. af 2 muligheder for at sikre sig plads i forårets oprykningsspil som kræver en top 4 pladsering.  Der var således rigeligt at spille for og det kunne ses. 

Allerede efter 2 minutter bringer f'erne sig i front da  Agerbæks målmand fejlbedømmer en dyb stikning og bliver rundet af Emil Andresen. Derefter sætter gæsterne sig i perioder tungt på midtbanen og  truer f'ernes felt men uden at tilspille sig åbne muligheder. Hvorvidt det var bevidst fra f'ernes side at overlade midtbanen til Agerbæk skal være usagt, men som kampen skred frem lignede til nøglen til at slå det fysisk stærke hold. For mens de løb panden imod muren havde de på ingen måde styr på f'ernes kontrastød hvor det halvlegen igennem blev til åbne chancer til både Emil Andresen, Mike Andersen og Mads Isaksen og det burde være blevet til langt mere end beskedne 1-0 ved pausen. 

F'erne fik vinden vinden imod i 2.halvleg men det betød egentlig blot at det blev lettere at spille op i bagrummet. Allerede i det 49' minut fik hjemmeholdet straffespark efter Fuat Hansen blev pløjet ned i feltet. Men Mads Isaksen sparkede ukoncentreret og målmanden kunne parere. Ukoncentreret var han til gengæld ikke i fortsætteslen hvor han lignede en der ville revancere sig og det gjorde han grundigt i det 52' minut hvor han kørte rundt med Agerbæk-forsvaret i venstre side af feltet og derefter satte bolden fladt i mål fra spids vinkel til 2-0. 

3-0 målet faldt blot 5 min senere da indskiftede Kristian Kausgaard kompetens satte en svær tværbold ind ved roden af 1. stolpe. 

Det gæstende hold pressede ufortrødent videre og var flere gang tæt på reducering på løse bolde efter adskillige hjørnespark, men alt blev blokeret og f'erne fortsatte med at producere åbne chancer i den modsatte ende og kunne med bare lidt mere skarphed have sendt vestjydene hjem med en sæk. 

Nu nøjedes de med en fortjent 3-0 sejr hvilket var rigeligt til at top 4 pladseringen er sikret. Sejren bringer også f'erne på rækkens 1. plads inden søndagens kampe. En og anden kunne måske opfatte det som et paradoks at se f'erne indtage rækkens 1. plads med tanke på efterårets særdeles varierende niveau. Dette paradoks får spillerne mulighed for selv at gøre op med når sidste kamp spilles næste lørdag kl 14.00 på Sønderborg stadion. Vindes denne kamp slutter de på 1. pladsen. 

Flere billeder følger snarest på klubbens facebook. 

Luk