Menu

JS fik sejr i forårs debut

image Jonas "anker" Ankerstjerne spillede en af sine bedste kampe for F'erne lørdag eftermiddag
Bjarke Holm Jensen, foto: Stina Holm Jensen
23. marts 2019 kl. 19:26
F'ernes JS hold fik den bedst tænkelige start på foråret med en 2-1 sejr hjemme over Fuglebakken

F'ernes JS hold indledte lørdag eftermiddag forårets JS'1 sæson om oprykning til DS.  Kampen var nok imødeset med spænding af flere grunde. Dels har f'ernes resultater i testkampene været megegt svingende og ikke just prangende. Dels var dagens modstander fra Fuglebakken gået gennem efterårets turnering i ganske suveræn stil og vundet sin kreds med 7 points forspring til nummer 2.  Dermed havde de 3 points med over mod f'ernes ene point fra foråret.

Det var da også gæsterne som med fysik, attitude og hurtig boldomgang kom bedst fra start og de havde de første 15-20 min flere store chancer men f'ernes forsvar og især "Anker" i målet stod godt imod det som kom. Og derefter begyndte f'erne så småt at bide fra sig den anden vej og det gav pote i det 27. minut da Mads Isaksen på en dyb stikning bankede bolden i mål til føring 1-0. På dette tidspunkt imod spil og chancer, men derefter havde hjemmeholdet anderledes kontrol på kampen og blot 6 min. senere blev det også 2-0 da et gennembrud på venstre kant blev pareret ved forreste stolpe, men bolden passerede ind i det lille felt hvor Martin Mains kunne banke den i mål.

2. halvleg startede jævnbyrdigt, men det var fortsat f'erne der skabte de største målchancer, men målene udeblev og som halvlegen skred frem overtog gæsterne igen spillet men uden at producere de store chancer. Det skulle dog ændre sig mod kampens slutning. Martin Mains som havde haft en afgørende fod med i spillet i 1. halvleg blev skiftet ind på højre back de sidste 14 minutter. Det blev til gengæld ingen succes. I det 81' minut blev han først overspillet i det som blev gæsternes angreb til 2-1 reducering og blot 2 minutter senere gentog det sig. Denne gang valgte han at bremse angrebet ved at rive modstanderen ned og røg ud resten af kampen på gult. 

Det lykkedes dog f'erne at krige sejren hjem og endnu engang stod "Anker" stærkt i billedet med talrige sikre aktioner i hektisk afslutning, 

Med sejren springer f'ernes op på en øjeblikkelig 1. plads i puljen. Holdets næste kamp spilles i Esbjerg imod EFB på næste lørdag kl 14.00.   

Se flere billeder fra dagens kamp på klubbens facebook side.

Også klubbens 2. hold i serie 3 havde en god dag på kontoret da de i den sidste træningskamp vandt 4-3 over Engum. Sejren burde også havde også have haft en helt anden størrelse i en kamp hvor f'erne efter en jævnbyrdig indledning var totalt spilstyrende den sidste time, men forkerte beslutninger og en endeløs strøm af brændte chancer holdt matchen åben til sidste fløjt. Serie 3 åbner deres forår næste søndag kl 16.00 i Vester Nebel.

 

Luk