Menu

JS nederlag på sen scoring

image Ardit Rama var en af flere spillere som spillede godt, men løb tør for kræfter
Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
13. maj 2018 kl. 20:25
JS tabte 2-1 i Vejle efter at være bagud 0-1 ved pausen

Klubbens JS hold spillede søndag eftermiddag på udebane imod VB. Det skulle blive en ganske jævnbyrdig affære i 1 time, så længe kræfterne holdt. Kampens indledning var uden de store chancer, men nok VB mest på bolden, men efter 17 min. lagde VB et frispark mod fjerneste stolpe hvor den blev headet på tværs og derfra lagt upresset i mål til 1-0 føring. 

F'erne havde til kampen droppet sin 4-3-3 opstilling og gået tilbage til en velkendt 4-4-2 opstilling og det gav omgående ro på holdet omend man skulle bruge nogle minutter til at genfinde sig selv i opspillet, men efter VB scoringen fik man stille og roligt spillet sig ind i kampen og det kastede også flere store chancer af sig, men det forblev 1-0 ved pausen. 

Op til pausen røg en VB spiller ud på gult og f'erne udnyttede overtallet til at lægge pres på VB og i det 55' minut faldt udligningen på et frispark fra distancen som Mads Isaksen sendte imod målmanden som bliv fixeret af Jonas Møller Jensen og bolden fortsatte i mål til 1-1. 

Tilbage i fuldtallig og med udsigt til pointtab skubbede VB sit hold længere frem og det blev indledningen til 10 minutter med f'erne under totalt pres og flere åbne VB chancer som dog blev brændt. Derefter lykkedes det igen f'erne at svare igen i kontrafasen, men det var et hold som var tydelig mærket af de lange passager uden bold hvor kræfterne ikke længere var der til at komme i duel. 

Det blev en gave fra VB's målmand som gav f'erne den ultimative chance for at bringe sig i front da han i det 75' minut spillede bolden lige ud til Mads Isaksen, som dog sendte det store tilbud tæt forbi mål. Derfra fortsatte VB presset afløst af enkelte tidvise modsvar fra f'erne. Lige indtil det 85. minut hvor en til da suverænt spillende Tachrit Nagulram fældede en VB spiller i feltet. Det efterfølgende straffe blev sikkert sat ind til 2-1. F'erne forsøgte at svare igen, men havde ikke for alvor kræfterne til det.

Med 2-1 sejren holder VB sig fortsat til i kampen om oprykning. F'erne som selvsagt ærgrer sig hele vejen hjem over nederlaget må nøjes med en oplevelse af at have genfundet en defensiv base i holdet, godt hjulpet af tilbagevendte Kasper Maargaard. Formår man at bygge videre på dagens indtryk bør der ligge points og vente de kommende kampe. 

F'erne spiller på hjemmebane på lørdag kl 13.30 imod Hatting-Torsted.

se de øvrige ca 50 billeder fra dagens kamp på facebook: FfF billeder.

 

Luk