Menu

JS remis i Bramming

image Alexander Kreutz var med fra start og slap fornuftigt fra det så længe kræfterne rakte
Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
20. oktober 2018 kl. 18:40
Med 3-3 i Bramming fik f'ernes JS hold et vigtigt point med hjem efter 2-2 ved pausen

Dagens JS kamp i Bramming er det tætteste man kommer en 7-points kamp imod rækkens sidste udfordrer til holdene i top-4.  Meget er sket siden de 2 hold mødtes i Madsby hvor f'erne vandt 3-1 mod et gæstende hold som lå uhjælpelig fast i bunden med 0 pionts. Siden dengang har Bramming ikke tabt en eneste kamp og arbejdet sig flot op i tabellen. 

F'erne var til dagens kamp ramt af både skader og ferieafbud hvilket så gav chancen til andre og Alexander Kreutz startede inde på den centrale midtbane. Det slap han fint fra omend han ikke havde kræfterne til 90 minutter.   

Det blev f'erne som kom bedst fra start med en 1-0 scoring allerede efter 6 minutter hvor Mads Isaksen får stukket dybt i højre side af feltet hvor Emil Andresen fra spids vinkel sparker bolden fladt under målmanden.  Hjemmeholdet fremstod dog som forventet i en ganske anden forfatning end for 7 uger siden og efter 15 min, fik de udlignet til 1-1 efter flot opspil over fløjen.  Bramming nåede også at bringe sig foran 2-1 men Emil Andresen fik udlignet til 2-2 da han i det 38. minut fik headet en frisparksbold ind til udligning.

De 2 hold kunne gå til pausen med en bevidsthed om at ingen af holdene havde fået styr på forsvarsspillet og det eneste som virkede givet forud for de sidste 45 min var at det ikke skulle ende 2-2. På den baggrund egentlig overraskende at man skulle hen til midten af halvlegen før næste scoring. Det blev f'erne som for 2. gang bragte sig i front da en usikker Brammingmålmand på stregen slog et indlæg lige op i luften hvor han derefter stod klar til at gribe den, men Kristian Kousgaard nåede højest og headede bolden ind til 3-2 føring. Men atter engang viste Bramming sig frem som et formstærkt  hold og fik udlignet til 3-3 i det 73. minut. 

I kampens slutfase blev f'erne endnu engang ramt af dobbelt gult og man måtte bruge alle kræfter på at forsvare det ene point hjem.

F'erne spiller først kommende onsdag en udsat kamp imod Vejle Boldklub i Madsby og dagens ene point betyder at man med sejr i denne kamp kan sikre pladsen i top 4 og dermed pladsering i forårets JS-1. Kampstart kl 19.00. 

 

Luk