Menu

JS tabte topkampen og 1. pladsen

Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
05. maj 2019 kl. 16:13
Med 0-3 nederlag til VRI måttet F'ernes JS give afkald på 1. pladsen

Klubbens  JS hold måtte søndag eftermiddag indkassere sæsonens første nederlag da det på hjemmebane blev til et 0-3 nederlag til VRI som dermed samtidig overtager rækkens øjeblikkelige 1. plads. 

Det blev en intens og til tider også hårdt spillet kamp med få målchancer og masser af spil mellem felterne og i den disciplin viste gæsterne sig hurtigt at være bedst med hurtige og sikre kombinationer. F'erne forsvarede sig dog godt og det forblev uden scoring til pausen.

Med vinden i ryggen kunne gæsterne for alvor sætte sig på spillet og det blev et dommedags drøn på en returbold på 25 meters afstand som bragte dem fortjent foran i det 60. minut.  F'erne forsøgte at komme med en reaktion, men formåede aldrig rigtig at fravriste VRI grebet om midtbanen og producerede reelt ingen chancer.  Mod kampens slutning pådrog f'erne sig i tillæg 2 gule kort og VRI kunne i de døende minutter øge til både 2-0 og 3-0 .

Med sejren overtager VRI rækkens 1. plads fra f'erne som får chancen for at revancere nederlaget når de førstkommende lørdag har returmøde mod Fuglebakken kl 13.00 i Århus. 

Luk