Menu

JS tog flot 2-0 sejr over B1913

image August Stage fik en fornem 1. optræden på klubbens 1. hold
Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
10. marts 2018 kl. 20:36
Klubbens 1. hold tog lørdag en flot skalp med en 2-0 sejr over B1913

Klubben JS-1 hold spillede lørdag testkamp imod DS holdet fra B1913 som afsluttede efteråret med 3 sejre og overvintrer lunt midt i tabellen.  Dagens modstander fremstod da også fra første færd som et kompetent hold med hurtig og præcis boldomgang som med det samme gav dem et spillemæssigt greb om begivenhederne. Men de havde vanskeligt ved at udfordre en stærkt spillende bagkæde hos f'erne og de optræk til farlige situationer som opstod tog Jonas Ankerstjerne sig af. Således var 1. halvleg målt på chancer ganske jævnbyrdig og efter den halve time kunne f'erne bringe sig foran 1-0 da Fuat Hansen på en vanskelig returbold udenfor feltet valgte at sparke 1. gang. Indenfor rammen godt nok men så forkølet at b1913 målmanden lagde sig ned for at samle bolden op -troede han for pga en akavet skru vred bolden sig på forunderlig vis over armene og kravlede i mål. Den korte version hedder nok "målmandsdrop". 

1-0 stillingen holdt til pause og som kampen skred frem blev f'erne i perioder væsentlig bedre til at fastholde spillet. Lige indtil trætheden meldte sig efter 1 times spil og det sidste kvarter blev b1913-presset så massivt at det uundgåelig kastede åbne chancer af sig og i slutfasen lignede det mest en heldig 1-0 sejr.  Men sådan gik det ikke, for f'erne var på intet tidspunkt ufarlige den modsatte vej og i det 89' minut fik Mads Isaksen fra banens midte en dyb stikning som egentlig var både for bred og for dyb. Han nåede bolden 1 meter før baglinjen på kanten af feltet og 20 cm før målmanden og derfra curlede han den elegant ind i det tomme mål til slutresultat 2-0. 

Lørdagens kamp bød på debut til unge August Stage som man godt kan tillade sig at kalde en af klubbens "egne spillere".  Han har spillet i klubben siden han var 4 år gammel, været via FC ungdomsholdene og efter en ultra-kort afstikker til Kolding B var han lørdag eftermiddag tilbage i Madsby. Han er nu 2. års U19 spiller og fik i dagens kamp sin senior-debut hvor han gik direkte ind i midterforsvaret. Han satte vel knapt en fod forkert i 90 minutter. 

Også klubben 2. hold har fået en resultatmæssig flot start på testkampene i foråret og de fik sig endnu en sejr lørdag eftermiddag, denne gang imod et ganske kompetens serie 3 hold fra Vester Nebel. F'erne vandt kampen 3-1. Målscorere var Sophus Pedersen og Mohammed Akif 2.  

Luk