Menu

Remis i første opgør

image Arkivfoto: Stine Jensen
SEK
05. april 2021 kl. 17:21
Sæsonstart med mange mål.

FfF- Viby IF - 4 - 4
23: 1-0: Fuat Hansen
31: 1-1: Lasse Nielsen 
46: 2-1: Mads Thorup
50: 3-1: Jonathan Outzen 
51: 4-1: Mads Thorup 
67: 4-2: Younes Reda Diab
72: 4-3: Cebastian Balle
76: 4-4: Cebastian Balle

Vinteren var vendt tilbage til Madsby ved sæsonstarten for Serie 1. Kraftige snebyger og hagl udfordrede kampens spillere.

Starten af kampen bar præg af, at det stadig er tidligt på sæsonen. Begge hold kæmpede med mange boldtab og ingen af holdene formåede at skabe større målchancer i kampens start.  Efter 15. minutters spil formåede hjemmeholdet, at skabe et lille overtag i spillet. Efter godt opspil kunne Fuat Hansen bringe hjemmeholdet foran 1-0 efter 23 minutter. Scoring vækkede Viby IF, idet de kort efter udlignede til 1-1. Lasse Nielsen havde sidste fod på bold. Resten af halvlegen bølgede kampen frem og tilbage uden nogen af holdene tilspillede sig større chancer. 

7 gyldne minutter til hvert hold. 
Efter pausen vendte hjemmeholdet tilbage, som forvandlet. Pludselig flød spil og gæsterne blev presset helt i bund. Det resulterede i 3 hurtige scoringer på 7 minutter. Med 2 scoringer af Mads Thorup og et mål af Jonatan Outsen bragte "de blå" sig komfortabelt foran. Det virkede som om, at føringen blev en sovepude for dagens værter. I hvert fald slog Viby IF hurtig tilbage. Fra det 67. minut var det gæsterne, som havde 7 gyldne minutter med 3 scoringer. Med 4-4 på måltavlen faldt tempoet og kvalitet i spil efter hånden, som kræfterne slap op på begge hold. Ingen formåede sig at tilspille sig yderligere chancer. 

Næste kamp:
Næste lørdag gæster FfF Stautrup IF. Kampstart er kl. 13.00 

Luk