Menu

Serie 4 startede sæsonen på flotteste vis

image Chakrit (Kitty) var flyvende i 90 min.
PL
08. august 2020 kl. 21:40
Stærk holdpræstation sikrede sejren i KB

Det var et næsten spritnyt serie 4 hold, som coach Ulli (Höeness) og dagens ass. coach Pelle, havde med til sæsondebuten i Kolding Boldklub. Trænerne vidste på forhånd, at der var masser af kvalitet på holdet, men spillere havde yderst begrænset kendskab til hinanden på fodboldbanen. Tilmed viste termometret +30 grader, men det var jo ens for begge hold. 

Et yderst rutineret KB hold fik allerede efter 4 min en forsmag på Jonas Skaus spidskompetencer, og så stod der 0-1 til drengene fra Madsby. Skau var hele kampen igennem en ubehagelig oplevelse for KB, og hvis han passer sin træning, så spiller han på serie 4 på lånt tid. I dag blev det til 3 mål og en assist + en rigtig fin arbejdsindsats.

Efter den tidligere føring kom KB bedre med, og de kunne sagtens have lavet et mål eller to. Heldigvis havde vores "unge" keeper, Mads, valgt at lukke helt af i dag. En 2-3 store redninger gjorde, at KB ikke kom tilbage i kampen. I stedet bragte FfF sig på 0-2, inden KB reducerede til 1-2 lige inden pausen. FfF blev reduceret til 10 mand, da Thor blev præsenteret for to advarsler, men heldigvis kunne vi efter 20 min i undertal igen spille 11 mod 11. 

Det fejrede de blå med at gøre det til 1-3 ved Sune Kaiser, og senere spillede Duer en perfekt bold til Skau, der øgede til 1-4 på en friløber. KB reducerede på et dommedagsdrøn fra 30 meter, inden Arum lukkede og slukkede til slutresultatet 2-5.

En holdpræstation hvor alle kæmpede flot, og hvor der blev skiftet flittigt i varmen, så alle bød ind med mindst 60 min på banen. Kun Mads keeper, Kitty, Niklas og Erdmann spillede hele kampen (respekt til jer).

Ros til de to gamle - Johnny og Erdmann i midterforsvaret, der sammen med debutanten Niklas fik lukket super flot af. Stærk debut af Nikolai, der bød ind med assist og gode løb indtil benene ikke kunne mere. Magnus Bruun (som nok hellere må få nr. 5 næste gang) havde ligeledes en stærk debut, hvor han fordelte boldene efter behag på midtbanen (uden sammenligning med nogen overhovedet) og endda vikarierende rigtig flot på backen i en kort periode.

Serie 4 spiller igen på torsdag kl.19 hjemme i Madsby, hvor Firehøje/Bredsten kommer på besøg. 

 

 

Luk