Menu

Serie 4 tabte til Erritsø

image Frederik Jespersen leverede en god kamp på midtbanen
Bjarke Holm Jensen
24. oktober 2020 kl. 19:03
F'ernes 2. hold tabte 2-1 til Erritsø men vandt til gengæld på en helt anden front

Med indgangen til en periode med nye pandemi restriktioner må man formode at dagens kamp hjemme mod Erritsø blev sæsonens sidste. F'erne har hele sæsonen været med i kampen om oprykning til serie 3. Men med dagens nederlag slutter holdet på en 4. plads efter et tæt opløb med 5 hold i spil som kredsvinder. 

Til gengæld kunne holdet slutte af med at vinde på udtryk, holdindsats og disciplin.  Det var måske noget der bedst kan betegnes som "en dyd af nødvendigheden" for f'erne har op til dagens kamp været hårdt ramt af afbud og skader og hvis man ikke bare ville køres over af modstanderen måtte man genopfinde sig selv. Og det gjorde man så på fornemste vis.  Som forventet var det Erritsø som var bedst i kampens indledning og de kom foran 1-0 på straffe efter 1 kvarters spil. Men fra f'ernes bagkæde med Steffen Haugaard og Niklas Hertz i spidsen voksede en styring frem på holdet som man ikke har set så markant før og det fik holdets mere anonyme spillere til at vokse med opgaven og som 1. halvleg skred frem kunne f'erne stille og rolig sætte sig på spillet. End ikke tabet af Tachkrit Nagulrum og Philip Duer som begge udgik i 1. halvleg med skader kunne ødelægge dette indtryk. Det kulminerede kort før pausen hvor Nicolai Koch afsluttede et flot gennemspillet angreb med at sparke bolden ind fra distancen til pausestilling 1-1. 

2. halvleg fortsatte i samme spor, men en unødvendig 10 minutters udvisning midt i halvlegen udnyttede Erritsø til at score det som skulle blive sejrsmålet.  Netop den manglende bredde har nok været den væsentligste årsag til at holdet de seneste 3 kampe kun har fået 1 point. Derfor bør der nok kun grædes tørre tårer over at man skal tage et nyt tilløb til oprykningen til serie 3 i foråret. 

 

 

 

Luk