Menu

Serie 5 faldt med æren i behold

image 1. halvleg forløb mest som en forsvarskamp
Bjarke Holm Jensen
21. oktober 2017 kl. 14:20
Serie 5 tabte 4-1 til rækkens tophold fra Bredballe

Klubbens 3. hold i serie 5 spillede lørdag eftermiddag efterårets sidste kamp på hjemmebane i Madsby imod rækkens tophold fra Bredballe.  Allerede inden kampen lå det fast at Bredballe rykker op og f'erne må tage til takke med en pladsering midt i rækken. 

Men f'erne havde tabt den modsatte kamp i Bredballe med hele 9-1 så det var ikke uden bekymring for et stort nederlag man gik på banen. Derfor fik f'erne fra kampens start stillet sig dybt og formåede derfra i et vist omfang at spille bolden rundt. Men til trods for dette, allerede efter et kvarter var Bredballe foran 2-0. Begge mål kompetent sparket ind fra distancen. Og efter den halv time nåede det også at blive 3-0.  Men derefter blev spillet mere jævnbyrdigt i takt med at hjemmeholdet formåede at få spillet presset længere frem og efter en serie af hjørnespark fik Per Lind reduceret til 3-1 kort før pausen. 

F'erne startede faktisk 2. halvleg bedst og havde flere åbne chancer som man dog ikke formåede at omsætte i scoring. Og så blev det istedet Bredballe som midt i halvlegen øgede til 4-1.

Kampen fik en trist afslutning da Mikkel Sørensen et kvarter før tid kom helt forkert ind i en tackling og pådrog sig en alvorlig ankelskade som måtte sættes på plads på stedet inden afhentning med ambulance. 

Efter afbrydelsen var der ikke rigtig nogen af kampens parter som havde lyst til at fortsætte og de blev derfor enige om at "dommeren havde glemt at stoppe tiden" så der kunne fløjtes af. 

Luk