Menu

Solid 2-0 sejr over Broager

Bjarke Holm Jensen
15. oktober 2020 kl. 21:48
Serie 1 vandt torsdag aften en fortjent 2-0 sejr på hjemmebane over Broager efter 0-0 ved pausen

F'ernes 1. hold spillede torsdag aften imod Broager på kunstgræsbanen i Madsby. Gæsterne stillede til kampen med et hold i en noget anden forfatning end i det 1.møde som f'erne på utrolig vis formåede at tabe 2-1. Men det var alligevel hjemmeholdet som fra første minut sad på spillet, men mod en godt organiseret modstander som spillede deres chance på kontrastød når muligheden bød sig. Det virkede som om det hæmmede f'erne at spille på kunst og i kunstig lys. Spillet flød for langsomt og forudsigeligt. Til gengæld havde man godt styr på defensiven. Resultatet blev en lidt kedelig og chancefattig 1. halvleg faktisk helt uden åbne chancer til nogen af holdene. Tættest på var Mike Andersen med 2 gode afslutninger fra distancen.

Med 0-0 ved pausen blev der rokeret. Mads Isaksen blev rykket længere frem. Og 2. halvleg var kun nogle få sekunder gammel da han blev spillet fri i venstre side af feltet. Han lagde bolden tilrette og pladserede den køligt ind ved fjerneste stang til 1-0 føring. I fortsættelsen kontrollerede hjemmeholdet kampen og havde flere chancer for at øge føringen. 2-0 målet kom et kvarter før tid på et tilbagespil udenfor feltet som Fuat Hansen flot sparkede ind. 

Med 3 spillerunder tilbage er f'erne 1 sejr fra at sikre sig 2. pladsen og play off spil om oprykning.   Næste kamp spilles førstkommende tirsdag i Bramdrupdam kl 19.00

 

Luk