Menu

Serie 3 spillede 2-2 mod Erritsø

image Martin Mains scorede til 2-1 føring i 1. halvleg
Bjarke Holm Jensen
18. februar 2018 kl. 16:06
Serie 3 spillede uafgjort i foårets første testkamp efter 2-1 føring ved pausen.

Klubbens 2. hold i serie 3 spillede søndag eftermiddag forårets første testkamp imod Erritsø.  Det blev en ganske jævnbyrdig affære hvor f'erne vel nok havde et vist spillemæssig overtag det meste af kampen, men uden at kunne omsætte det til særlig mange chancer. Det blev Erritsø som først fik scoret efter 25 minutter hvor de blev tilkendt frispark på kanten af feltet. F'erne fik ved samme episode sin første af 2 10 minutters udvisning. Firsparket blev sparket på stolpen men riposten sat sikkert ind til 1-0 føring til Erritsø. Trods en mand i undertal faldt udligningen i minuttet efter på gennembrud af Mikkel Bak og samme Bak var igen på spil 10 minutter senere da han slap fri ved baglinjen og spillede Martin Mains fri til scoring og føring 2-1 til hjemmeholdet ved pausen. 

Også 2. halvleg var en ganske jævnbyrdig affære og som kampen skred frem var det tydeligt at det stadig er meget tidlig på sæsonen under indtryk af at f'ernes spil var mere begrænset i evnen tll at spille bolden rundt end om man spillede med 10 eller 11 spillere. 

Med et kvarter igen havde Erritsø et par KÆMPE chancer for udligning som blev brændt. Men udlignet blev der så i stedet minuttet efter på et gennemspillet angreb. I slutfasen fik Erritsø faktisk for 1. gang et regulært spillemæssigt overtag, men der blev ikke scoret yderligere og holdene kunne gå fra banen med et helt fair 2-2 som sluresultat. 

 

Luk