Menu

Flot fight på trods af nederlag til FfF

image Mohammed blev kåret som Man of the match af sine holdkammerater.
Kristina Back
18. april 2021 kl. 11:31
Drengene fra U11 kæmpede det bedste de kunne

Kampreferat fra U11.


Lørdag d. 17/4 mødte Fff Taulov/Skærbæk på hjemmebane. Fff havde i begyndelsen alt spillet. Der var i starten af kampen gode aktioner af André og Mohammed ude på højrekanten, men bolden vil ikke ind.

Hjørne til Fff. Ahmed tager hjørnet, men målmanden redder, og vi får hjørne igen. Ahmed tager igen, men modstanderens forsvar clearer bolden. Selvom vi har meget af spillet, kommer modstanderen desværre foran på en tunnel på vores målmand. 

Derefter får modstanderen blod på tanden. Hamid rydder virkelig godt op i forsvaret, og Mathias kæmper også bravt som midtstopper, men Taulov får et heldigt mål igen, og gejsten daler lidt for Fff, da Taulov gør det til 3-0. Vi får en ekstra spiller på banen, men så har vi desværre ingen udskiftere, da vi er plaget af to afbud. Muneeb kæmper hårdt på venstrekanten, og vi får et hav af hjørnespark. Efter ca. 20 minutter får Fff straffe, Mohammed sparker, men desværre redder målmanden. Taulov er bedre til at spille i huller og gør det til 4-0 inden halvlegen.

I 2. halvleg kommer Muneeb på mål for Fff og kampen bliver mere lige. Samon og Oscar kæmper flot som henholdsvis højre og venstre forsvar, og Hamid rydder op, når det kniber.

En god tackling af Casper forhindrer modstanderen i at komme yderligere foran. Efter et par hjørnespark til modstanderen bliver situationen igen farlig foran mål. Modstanderen lægger bolden tilbage til et potientielt farligt skud på mål, men Oscar kommer flot imellem.

Så kommer der endelig et mål til Fff. Efter flot opspil på midten af Hamid og Ahmed, scorer Andre til 4-1. Få minutter senere får Taulov igen et mål på hjørnespark. Øv.

Derefter åbner Casper spillet flot ud på venstrekanten til Ahmed, som lægger den videre til Mohammed med det samme. Mohammed løber direkte mod mål, men desværre tackler målmanden. 

Kampen ender med nederlag til Fff, men drengene spillede og kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne, så stor ros til dem.

Hamid, Ahmed, Muneeb og Mohammed fik alle stemmer som “Man of the match”, men det var Mohammed, der fik flest stemmer og derfor fik pokalen med hjem i dag.

 

Luk