Menu

U14A i oprykningsfare

Bjarke Holm Jensen
10. september 2017 kl. 18:04
Klubbens U14A (liga4) spillede søndag 2-2 og er stadig ubesejret efter 5 kampe

Klubbens U14 A har fået en flot start på sæsonen og topper tabellen med 13 points for 5 kampe. Men holdet har en særegen historik som trækker tråde tilbage til forået hvor holdet var at finde i B-rækken. Her blev det til mange sejre, flere af dem med gigantiske cifre og målet var indlysende at vinde rækken og dermed sikre oprykning. Der var bare 1 problem som hed Skibet. For holdet derfra kunne man ikke slå. I 2 jævnbyrdige indbyrdes opgør blev det til 2 nederlag og en 2. plads med udsigt til en ny sæson med for lidt modstand. Troede man. Men om fredagen hvor efterårsturneringen skulle starte trak Skibet sit hold ud af A-rækken og pladsen blev i stedet givet til F'erne. Een ting er at rykke op, noget andet er så hvordan man kan klare sig, men som det forstås er det gået over al forventning.

Holdet trænes af 2 gamle kendinge, Lars Brøchner og Birger Dyrby. De fleste kender jo Lars og ved at at der altid er anledning til bekymring over et eller andet. Hans ordsprog er "intet er så godt at det ikke er skidt for noget". Således også denne gang. Lars er således meget bekymret over udsigten til at rykke op i mesterrækken (liga 3)  for måske de risikerer med 2 oprykninger i træk at få hård modstand og måske tabe nogle kampe??

Derfor kan vi andre jo godt nøjes med at glæde os på holdets og spillernes vegne og gratulere med den flotte præstation.

Luk