Menu

U17 fik storsejr på hjemmebane

image Rasmus Brandt scorede mål på samlebånd i 2. halvleg for U17
Bjarke Holm Jensen
19. november 2017 kl. 19:07
Klubbens U17 liga 3 hold vandt søndag en storsejr på 11-2 over Horsens fS i Madsby

Ungdomsafdelingens flagskib er U17 holdet som deltager i vinterseriens liga 3. De spillede søndag i Madsby imod Horsens fS. Det skulle blive en målrig affære. Allerede tidligt i opgøret satte f'erne sig på kampen med 3 scoringer ved Jonas Jacobsen. Scoringen til 2-0 faldt efter et opspil lidt ud over det sædvanlige hvor Mile Konstantin modtager bolden langt nede på egen banehalvdel, afdribler og vender i een bevægelse og stikker bolden i dybden. En aflevering som pga. afstanden og pæn medvind burde være havnet nede hos målmanden. Men det gjorde den ikke. Den sad lige i skoen på en fremstormende Jonas Jacobsen som blot skulle fortsætte ned og lægge den forbi en sagesløs målmand. 

Det nåede også at blive 4-0 på et regulært energimål af Patrick Kidholm inden Horsens fik reduceret til 4-1 før pausen. I starten af 2. halvleg nåede der lige at blive lidt spænding om udfaldet da Horsens med vinden i ryggen fik reduceret til 2-4. Men derefter gik det hurtigt da en stærkt spillende Rasmus Brandt fik hul på bylden og pludselig sparkede alt ind. Bedre blev det ikke fra modstanderens side da de fik en spiller ud på dobbelt gult og måtte gennemføre med 10 mand og da kampen blev fløjtet af stod der 11-2. 

U17 spiller næste gang på næste søndag kl 19.00 igen i Madsby, denne gang imod rækkens tophold fra Horsens Freja

Luk