Menu

U17 tabte forårspremieren

image Said Barow, skabte meget men må også tage medansvar for alt-alt for mange uproduktive driblinger
Bjarke Holm Jensen
11. april 2018 kl. 20:38
U17 måtte onsdag aften indkassere et ærgerligt 2-1 nederlag til Vamdrup

Efter en særdeles turbulent opstarts periode spillede klubbens U17 hold sin første turneringskamp onsdag aften imod et ganske kompetent hold fra Vamdrup. At den svære opstart og det faktum at det var holdets første reelle kamp i foråret satte sine spor bør ikke overraske nogen. Det startede da også ganske skidt og f'erne kunne gå til pausen bagud 2-0. 

Det blev væsentlig bedre i 2. halvleg hvor f'erne tilspillede sig mange gode scoringschancer og da Vamdrup efter 10 minutter kom i undertal på et gult kort blev det en overgang totalt pres og chancer på samlebånd til hjemmeholdet.  Men det blev alligevel et opportunistisk skud langt udefra fra Rasmus Brandt som gav reduceringen. En bold som Vamdrups keeper ubetinget burde have taget.  På det tidspunkt så det ud som om alt var lagt tilrette for et vellykket comeback. Men momentum'et sivede hurtigt ud af holdet, hvor alt for mange af holdets teknisk dygtige spillere igen og igen forfaldt til cirkusdriblinger på de mest ejendommelige steder på banen. Det var et dygtigt Vamdrup hold ikke sen til at udnytte.  De fangede mange bolde midt på banen hvorfra de producerede mange farlige kontrastød. 

Der blev dog ikke scoret yderligere og Vamdrup kunne trække sig sejrrigt ud af en jævnbyrdig kamp. 

U17 spiller også på hjemmebane næste gang førstkommende mandag kl 18.00 imod Skibelund. 

Luk