Menu

JS alene på toppen efter ny sejr

image F'erne startede bedst men sluttede kampen som en regulær forsvarsduel
Bjarke Holm Jensen
07. april 2019 kl. 19:25
Klubbens JS hold vandt 2-1 over Lyseng, men det holdt hårdt

F'ernes 1. hold i Jyllandsserien fik søndag eftermiddag sin 3. sejr da de på hjemmebane vandt med 2-1 over Lyseng efter 1-0 føring ved pausen. Men det skulle vise sig at blive mindst lige så vanskelig som forventet mod et stærkt og velorganiseret Århus hold. Det var imidlertid f'erne der kom bedst fra start og styrede spillet i indledningen. Det gav udbytte efte et kvarter da Mads Isaksen blev sparket ned i feltet.  Mikkel Foged scorede sikkert fra pletten til 1-0. Derefter blev spillet mere jævnbyrdig i takt med at gæsterne dygtigt fik sit koncept til at fungere med Pres på boldholderen så snart f'erne havde spillet ud i siden samtdig med en høj baglinje som hjemmeholdet ikke formåede at udfordre. Lyseng blev nærgående op til pausen med bl.a et stolpeskud. 

F'erne kom ud til 2. halvleg med et bedre udtryk men da de 20 min før tid blev reduceret til 10 mand på gult kort blev presset igen massivt. Presset kulminerede et kvarter før tid da Lyseng efter et hjørnespark ramte overliggeren ikke bare 1 men 2 gange.

Men fuldtallig fik f'erne igen styr på tropperne og efter flere brændte muligheder for at lukke festen kunne Mads Isaksen i det 86. minut øge til 2-0. Det holdt så indtil indgangen til overtiden hvor Lyseng dygtigt og heldigt reducerede til 2-1 på en frisparks bold sat ind i fjerneste kryds. Det gav 4 min hektisk overtid inden en smal 2-1 sejr var i hus. 

Sejren og de 3 points medførte sammen med rundens øvrige resultater at f'erne nu ligger alene på toppen af rækken med 3 points ned til Agerbæk på 2. pladsen. Næste kamp spilles på lørdag kl 13.30 i Søften. 

 

Luk