Menu

JS tabte sidste test til Kolding B

image Hverken anfører Mads Isaksen eller andre på f'ernes JS hold fik scoret i dagens kamp imod Kolding Boldklub
Bjarke Holm Jensen
16. marts 2019 kl. 20:23
Klubbens JS hold tabte lørdagens testkamp imod DS holdet fra Kolding Boldklub med 0-3 efter 0-1 ved pausen

Klubbens JS hold som i foråret skal spille oprykningsspil til DS tabte lørdag på hjemmebane den sidste testkamp før kampen om points går i gang. Modstanderen var DS holdet fra Kolding Boldklub som overvintrer på en 3. plads i Danmarksserien. Bergge hold lagde frisk fra land med flere store scorings chancer i begge ender, men man måtte hen til det 28. minut før gæsterne kunne bringe sig foran 1-0 i en ganske jævnbyrdig 1. halvleg. 

F'erne gjorde fra 2. halvlegs start et helhjertet forsøg på at vende slagets gang og i flere omgange var man i færd med at lægge et gedigent pres på gæsterne fra Kolding. Men det var måske også netop i denne fase man fik blotlagt at der fortsat er noget at arbejde med. For der var for mange unødvendige fejl og boldtab, ofte pga uklar struktur og rollefordeling som medførte at man hele tiden skulle starte forfra.  Det blev dog til flere nærgående forsøg, tættest på var Mads Isaksen da et frispark via en modstander prellede af på trekantsammenføjningen.  Mod kampens slutning ebbede både kræfter og motivation nok ud for hjemmeholdet og gæsterne blev igen nærgående i den modsatte ende men det skulle blive endnu et uprovokeret boldtab, denne gang midt foran eget felt, som gav gæsterne chancen og scoring til 2-0.   At det på kampens sidste aktion også nåede at blive 3-0 gav et sluresultat som trods alt var misvisende for kampens forløb omend sejren til Kolding Boldklub trods alt må siges at være fortjent. 

Nu er der ikke flere kampe at øve sig på. For næste lørdag spilles der om points når f'erne får besøg af Fuglebakken på klubbens kunstgræsbane i Madsby.  Kampstart kl 13.30

Luk