Menu

Senior opstart om 2 uger

image Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen (arkivfoto)
08. juli 2018 kl. 10:30
F'ernes senior afdeling er andet og mere end et godt Jyllandsseriehold

Jo-da, den er god nok. Netop som alt og alle er på maximal ferie-mode er det blot at konstatere at om 2 uger startes der op igen til den kommende sæson. 

Både JS og serie 3 starter træningen op tirsdag d. 24. juli kl 18.30 i Madsby.

JS holdet starter sæsonen op med ny cheftræner, Mogens Hjorth. Allerede mandag d. 30. juli spilles 1. testkamp imod Kolding B, derefter følger kamp imod Koling IF og Højfyn inden der efter kampprogrammet er turneringsstart søndag d 12. august kl 13.00 i VB Parken. 

Skulle nogen gå med evner og mod på at prøve kræfter med bold på JS niveau er det blot at kontakte Mogens Hjorth på mobil/SMS: 2091-8367.

Serie 3 sneg sig, trods et point-mæssig "blackout" på 1 måned midt i turneringen, op i den bedste halvdel af tabellen i foråret. Træner Jan Juul og hans unge spillere er indstillet på at de med lidt bedre stabilitet kan og bør bringe sig tættere på toppen af rækken hvor det er sjovest at være med i den nye sæson.

3. holdet i serie 5 stillede i foråret med både den bredeste og bedste trup i mands minde i foråret, men måtte, dette til trods, tage til takke med en 2. plads og en point score per kamp som var 0,13 points for dårlig til at rykke op blandt de bedste to'ere.  Træner Søren Rasmussen er fast besluttet på det skal blive anderledes inden vi rammer efterårsferien. 

Alle som måtte have lyst til at være med er selvsagt velkommen til at møde op og være med når træningen starter. 

God sommer til alle. 

 

 

Luk