Menu

F'ernes U13 sætter trumf på

Bjarke Holm Jensen
11. marts 2018 kl. 11:00
Klubbens bedste U13 hold markerer oprykning med sejr og knebent nederlag

Det er ikke hverdags kost at man kan rykke op i marts måned. Men fredag for en uge siden tikkede en mail ind fra DBU at klubbens bedste U13 hold, efter behørig ansøgning, var indvilget ekstraordinær oprykning tll liga 4 den kommende forårssæson. Men hvorfor nu det ? Forklaring følger.

Da U13 startede i august 2017 var det både den formelle overgang fra børnefodbold til ungdomsfodbold i DBU's terminologi og samtidig sidste gang med fri holdtilmelding på alle hylder. Erfaringsmæssig er mange klubber for optimistiske om egne evner. DBU's svar er en kontant nedryknings-strategi når turneringen er slut.  Jan Sørensens tropper havde tilmeldt sig liga 4 hvor de i efteråret vandt de fleste kampe, flere gange med voldsomme cifre, men overfor Kolding B måtte de efter 2 tætte opgør strække våben og lade sig henvise til 2. pladsen og da det kun var 1. pladsen som gav forblivelse i liga 4 betød det nedrykning til liga 5 når de nu til foråret omstiller til 11 mands fodbold.  Altså lige indtil for 1 uge siden. Den uventede gave blev behørigt fejret samme weekend i træningsturneringen hvor drengene havde debut på 11. mands banen med en sikker 3-0 sejr over Hedensted. Alligevel var det med bekymring de så frem til gårsdagens kamp imod Vinding som i deres 1. kamp havde vundet med 12-0.  Slet så galt gik det dog ikke.

Spillemæssigt kom f'erne bedst fra start, men Vinding havde oppe foran en angriber der på de fleste parametre lignede en serie 5 spiller og når de dybe stikninger lå rigtigt spadserede han igennem ialt 3 gange og gav gæsterne en 3-0 føring inden Mohamed Basema kort før pausen fik reduceret til 1-3. Tid til pause, snak og rokeringer og f'erne fik i 2. halvleg lukket af for gæsternes ultimative target-man. Samtidig satte de sig nu aldeles på spillet og efter flere STORE chancer fik Christian Thomsen 10 minutter før tid reduceret til 2-3. Mohamed fik et par chancer han ikke fik ordentlig ram på, Mikkel Riis sparkede på opstanderen fra distancen. 

I de døende sekunder fik Lorik Sadrio den ultimative chance for at redde en udligning til sit hold da han fik en tværbold på kanten af det lille felt. Men han fik så dårligt træf på bolden at den knapt kunne kravle ind til målmanden. Dermed var en knebent nederlag en kendsgerning trods en kamp som især i 2. halvleg bød på perioder med flot kombinationsspil.

Holdet spiller igen næste lørdag kl 10.45 i Madsby

Luk