Menu

U13-2 vandt over Vinding

Bjarke Holm Jensen
21. april 2018 kl. 15:02
Klubbens U13 2. hold vandt lørdag fortjent 2-1 over Vinding efter en tæt affære

Klubbens 2. hold i U13 som spiller i liga 5 afviklede lørdag formiddag sin 3. turneringskamp. Efter en fornuftig turneringsstart med 1 sejr og 1 nederlag spillede de imod Vinding.  Det blev en tæt affære hvor intet var afgjort før sidste fløjt.  Gæsterne startede bedst, men efter nogle minutter fik f'erne bedre greb om tingene og efter et par tilløb kunne Andreas Kilde bringe hjemmeholdet foran 1-0 efter opspil fra Emil Marcher på kanten. F'erne havde gennem 1. halvleg flere muligheder for at øge føringen, men i stedet blev det Vinding som 5 minutter før pausen fik udlignet til 1-1 på en hurtig kontra-scoring. 

2. halvleg forløb spillemæssigt jævnbyrdigt, men det var f'erne der havde chancerne og kun en godt spillende Vinding målmand hindrede yderligere scoringer. Lige indtil 9 minutter før tid hvor 2 hurtige pasninger fra Emil Marcher og Victor Eskesen bragte Sebastian Frandsen fri foran mål hvor han kunne score sikkert til en fortjent 2-1 føring.

Derefter sendte Vinding alt frem med målmanden stående ved midten, men trods presset formåede de ikke at tilspille sig åbne målchancer og f'erne fik fuldt fortjent fightet sejren i hus. 

Ikke overraskende var det 2 tilfredse trænere, Henrik Kilde og Peter Ærensgaard som efter kampen kunne gøre status. Det er holdets første sæson på 11 mands banen og de kan glæde sig over et hold der udvikler sig nærmest fra uge til uge. 

Luk