Menu

Hæder til Kimo

image Kimo har modtaget Gør en forskel prisen.
SEK
16. november 2022 kl. 19:24
Cirka 150 aktive fodboldledere fra 45 jyske klubber i DBU Jylland Region 3 var onsdag aften samlet til årsmøde i region 3.


I forbindelse med dette møde benytter DBU traditionen tro lejligheden til at hædre de mange frivillige ildsjæle rundt om i de danske klubber.

I år gik ”Gør en forskel pris til Kim ”Falck” Hansen fra Fredericia forende fodboldklubber

Prisen blev overrakt af Morten Møller Petersen fra DBU Jylland efter indstilling fra klubbens bestyrelsen med følgende ord;

Kim Hansen gør en forskel i vores klub. Derfor er hans kandidatur til prisen oplagt.
Gennem mere end 30 år har været én af klubbens meget trofaste og vellidte frivillige, hvis opgaver har været mangfoldige.

I øjeblikket er Kim’s klubopgaver blandt andet træner i vores U12- afdeling. Desuden er han teamleder for vores Green Team. Et frivilligt korps bestående af 10- 12 frivillige, som løser mange forskellige opgaver, som pleje og vedligeholdelse af kunststofbane, vedligeholdelse af klubhus og baneanlæg. Ligeledes er ”KIMO ” et stort aktiv og drivkraft for klubbens store arrangementer. Her kan nævnes Madsby Pige Cup og Fredericia Heste og Kræmmermarked.

Kim Hansen er en meget synlig leder i klubben gennem alle årene. Der er vel ikke et medlem, som ikke kender Kim og ingen går forgæves til ham. Uanset om den unge spiller har glemt sine støvler, mangler strømper, en bold eller spillerens cykel er punkteret, så finder Kim altid en løsning. Med et smil på læben og med sin kontante instruktion og svar, har han givet mange unge mennesker en god og sund foldboldopdragelse. Han stiller store krav til både sig selv og sine omgivelser, og det er tydeligt, at han med sit engagement og sin ildhu har været med til at udvikle såvel spillere og klubbens sportslige niveau.
Ingen går forgæves til Kim med der skal udføres et stykke frivilligt arbejde til gavn for klubben og dens medlemmer.

Han er én af de mange altopofrende ledere i Danmark, som med sin frivillige indsats og som én af klubbens ”kulturbærer” er med til skabe de optimale rammer for fodbolden i Fredericia forenede Fodboldklubber.

Udover den store hæder for prismodtagerens indsats følger et diplom samt en check på kr. 4.000,00.

 

Luk