Menu

💙Herresenior fejrede den succesfulde sæson hele natten💙

image Der var masser af snak og god stemning hele aftenen og natten med.
PL
31. oktober 2021 kl. 18:38
Årets F'er og meget mere blev kåret under festen

Lørdag aften satte F'ernes herreseniorafdelingen punktum for en rigtig flot sæson. En sæson der endte med to oprykninger til henholdsvis JS1 og serie 4. ja, faktisk blev til 3 oprykninger, da 1.holdet jo startede 2021 med at spille i serie 1 - Derfor var der selvfølgelig også arrangeret blå oprykningstrøjer til alle spillerne.

Herresenior skruer nu lidt ned for aktiviteterne, og de træner derfor kun om torsdag kl.18.30 på kunstgræsbanen fremover.

Klubben havde til dagens lejlighed sørget for en lækker mexicansk buffet, masser af snacks samt rigelige mængder sodavand, fadøl, spiritus og shots. Det virkede som om at spillerne satte pris på lækkerierne, de sidste blev i hvert fald hængende nede i klubhuset til omkring kl.04..💙

I løbet af aftenen blev der delt forskellige gaver ud til de mennesker, som yder en ekstra indsats for vores klub. Ass. træner Marco, holdleder Jack (in the box), Altmuligmanden (Monster) Mike, Frank, Niller, T og Pelle fik alle nogle flotte ord med på vejen og gaver i løbet af aftenen.

En særlig hæder var der til de fire flotte fyre på billedet, nemlig Meins, Jones, Fuat og Isaksen. I løbet af dette år har de nemlig formået at spille sig frem til en af de flotteste hædersbevisninger i klubben - nemlig af få overrakt klubbens nål.

Martin Friborg Meins (bronzenål)
Debut 2015 - 110 kampe/15 mål

Jonas Møller Jensen (bronzenål)
Debut i 2015 - 124 kampe/12 mål

Fuat Hansen (sølvnål)
Debut i 2014 - 191 kampe/61 mål

Mads Isaksen (guldnål)
Debut 2011 - 261 kampe /161 mål

Der skal på klubbens vegne lyde en kæmpe stor tak til jer fire for jeres store indsats i de forgangne år. Vi ser frem til at have jer med både på og uden for banen i mange år endnu. Husk at aflevere gaven derhjemme, boys😉

Af andre kåringer skal det selvfølgelig også nævnes at årets træningsindsats (mr. 100%) gik til henholdsvis Martin Frantsen på 2.holdet, mens Lucas Møller Jensen tog prisen på 1.holdet. Den mest imødesete pris, og aftenens sidste, blev uddelt omring kl.22, da flere af spillerne højlydt havde sagt, at nu kunne de altså ikke vente længere... og det var selvfølgelig prisen som årets spiller.

     

Årets spiller 2021 2.holdet  Årets spiller 2021 1.holdet
Patrick Kidholm                  Mads Isaksen

Fra klubbens side skal der endnu en gang lyde en kæmpe tak til alle spillere for at bakke op om klubben og levere en rigtig god fest. Vi håber at se mange af jer til træning på torsdag kl.18.30, der er vidst nok lidt, der skal svedes ud.....🤷🏻‍♂️

Luk