Menu

Sluttede sæsonen med første ulige kamp

image
AS
13. oktober 2022 kl. 09:38
Kvinder 7-mands: Bredballe-Fredericia fF 11-3

For Fredericia fF’s dameseniorer har året budt på et hav af lige kampe, der nærmest alle har balanceret på en knivsæg.
Sådan var det ikke i sæsonafslutteren i Bredballe. Det suveræne tophold, der tidligere på ugen slog Fredericia KFUM med 17-2 var også en solid mundfuld for Fredericias blå hold, der tabte 11-3.
- Vi tabte da mindre end KFUM, sagde FfF-anfører Maria Kvist med et smil på vej ud af kunststofbanen i Vejle-forstaden.
Bredballe havde simpelthen en enkelt spiller, der er niveauer over alle andre på banen – og derfor blev det en helt anden kamp end 3-4-opgøret i september i Madsby.
Og trods de hårde cifre viste gæsterne fra Fredericia fF fine momenter i sæsonafslutningen. Der blev specielt i slutningen af kampen sat fine angreb sammen. I forsvaret blev en massakre undgået med flere gode tacklinger og indgreb.
Inden pausen lykkedes det forsvarsklippen Viktoria Pettit at komme så langt frem på banen, at hun pludselig nettede for FfF.
Og de frysende tilskuere fik også set et kanonhug af Marie Vedel Lauridsen – en kandidat til årets mål på det FfF-hold, der nu siger på gensyn til udendørssæsonen 2023.
Torsdag aften bliver det afgjort, om Fredericia fF slutter efterårssæsonen med en anden- eller tredjeplads i rækken. Klart godkendt!