Menu

Tak for i år!

image
ST
18. november 2022 kl. 09:47
Lørdag aften dannede cafeteriaet i Madsby rammen for sæsonafslutningen for seniorer.

Lørdag aften dannede cafeteriaet i Madsby rammen for sæsonafslutningen for seniorer.
Forinden havde en stor del af spillerne taget forskud på den sociale hygge, da der om eftermiddagen blev dystet i padel på de 4 nye anlagte baner i Erritsø. Herefter sluttede flere sig til i Madsby, hvor ca. 35 spillere og trænere fik rundet sæsonen af på behørig vis.
Traditionen tro bød aftenen på taler, gaver og diverse kåringer. En stor tak blev bl.a. givet til afgående S4 træner "Knudde", som sammen med resten af trænerteamet har leveret en stor indsats i 2022. Der var også en velfortjent tak til "Ulli", som havde sørget for lækker mad i dagens anledning. Ligeledes tak til. Mike der gav den som bartender samt ikke mindst hele teamet omkring førsteholdet, som sørgede for at JS1 status bibeholdes i 2023 - det er stærkt gået!
Stemningen var i det hele taget høj og der blev hygget til ud på de sene nattetimer.

Aftenens kåringer:

Årets spiller JS: Mads Isaksen
Årets spiller S4: Nicklas Kovaltsenko

Årets mål: Simon Smidt
Årets indsats: Mathias Larsen
Årets afbud: Oliver Arum

Endelig blev Fuat Hansen hædret med klubbens guldnål for i løbet af sæsonen at have passeret 200 kampe for førsteholdet. 

Selvom træningen fortsætter på kunstgræsbanen i Madsby skal der således siges tak for denne sæson og vi ser forventningsfuldt frem mod 2023.

 

           Årets spiller JS: Mads Isaksen 

             Årets spiller S4: Nicklas Kovaltsenko

Luk