To hurtige mål ændrede alt
Kvinder 7-mands: Fredericia fF-Bredballe 3-4 Mål for FfF: Henriette Rohde Andersen 2, Susanne Pold 1
Det var nogle ærgerlige FfF-kvinder, der forlod Madsby onsdag aften.
De havde spillet en forrygende kamp mod et stærkt Bredballe-hold, men gæsterne hev sejren i land ved at ændre 3-2 til 3-4 i de sidste fem minutter af kampen.
FfF-pigerne var ellers klart bedst kampen igennem og ramte stolpen tre-fire gange.
Der var comeback til Mette Hansen, der igen spillede i blåt, men hun blev skadet og måtte udgå allerede efter ti minutter. Med kun en udskifter var F'erne trætte i afslutningen, og det gav udslaget.
Efter første halvdel af turneringen har FfF seks point og en målscorer på minus to. Nu venter der nye kampe mod de fem hold i puljen - den første af dem er onsdag 14. september kl. 18.00 mod Vinding hjemme i Madsby.