Menu

⚽ Bliv en del af Fredericia Fodbold – vi søger trænere og assistenttrænere!

image
Gyrithe Andersen
19. juli 2026 kl. 16:42
Har du lyst til at gøre en forskel for unge fodboldspillere? Så er det måske dig, vi leder efter.

Den nye sæson starter i august 2026, og vi søger engagerede cheftrænere, assistenttrænere og unge trænere til vores ungdomshold fra U13 til U17.

Vi søger især:

🔴 Assistenttrænere
🔴 Unge trænere, der har lyst til at prøve kræfter med trænerrollen

Du behøver ikke at have trænererfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et stærkt trænerteam, hvor du kan udvikle dig sammen med erfarne trænere. Måske er det starten på din egen trænerrejse.

Vi søger også cheftrænere, som brænder for at udvikle unge spillere – både som fodboldspillere og som mennesker.

Hvad kan vi tilbyde?

⚽ Et stærkt trænermiljø med sparring og godt sammenhold.

⚽ Mulighed for DBU C- og B-træneruddannelser.

⚽ Tøjpakke og honorar efter aftale.

⚽ Gode faciliteter og mange engagerede spillere.

⚽ Mulighed for personlig udvikling – flere af vores tidligere trænere er senere blevet en del af FC Fredericia Akademi.

Hos Fredericia Fodbold vægter vi udvikling, fællesskab og det sociale højt. Vi har spillere på flere niveauer og flere hold på hver årgang, så der er plads til forskellige kompetencer og ambitioner.

Kunne det være noget for dig?

Kontakt os gerne til en uforpligtende snak – eller del opslaget med en, du tror kunne være interesseret.

Kontakt:

Ejvind Hansen
📞 40 97 85 82  ✉️ ejvindhansen@outlook.com

Gyrithe K. Andersen
📞 29 42 97 24  ✉️ gka@tsiffodbold.dk

Kim B. Petersen
📞 20 92 24 82  ✉️ kim.boeje@youmail.dk

 

Om Fredericia Fodbold

Fredericia Fodbold er et stærkt ungdomssamarbejde mellem BPI, Taulov/Skærbæk, FfF'erne og Fredericia KFUM. Vi oplever stor vækst i antallet af spillere og har et tæt samarbejde med FC Fredericia Akademi.

Vi har spillerne. Vi har rammerne. Nu mangler vi dig.

 

         

 

Luk