FfF inviterer til sommerens fedeste fodboldskole
Fodboldskolen handler om at skabe minder for livet. Vi ønsker, at børnene skal opleve glæden ved spillet, samtidig med at de udvikler sig både som spillere og mennesker, siger Oliver Lundgaard, indehaver af Fodbold og Event.
Fodboldskolen varer fra mandag 7. juli til fredag 11. juli og byder på en uge fyldt med leg, læring og fællesskab – uanset om man er nybegynder eller erfaren spiller. Deltagerne bliver en del af et engagerende miljø, hvor træning på banen kombineres med fokus på værdier som samarbejde, disciplin og venskab.
En uge fyldt med oplevelser
Deltagerne opdeles i hold efter alder og niveau, så alle får det optimale ud af træningen. Fodboldskolen er en perfekt mulighed for at udvikle tekniske færdigheder, lære nye tricks og styrke spilforståelsen – alt sammen i et positivt og sjovt fællesskab.
Vi vil gerne tilbyde aktiviteter, der er mere end bare træning. Det er vigtigt for os, at børn og unge både udvikler sig på banen og får oplevelser, der rækker ud over det fodboldmæssige, siger Jan Agertoft Sørensen, børneudviklingstræner i Fredericia fF.
Prisen for deltagelsen i uge 28 er 1395 kroner. Foruden daglig middagsmad får hver deltager en flot tøjpakke og en fodbold med hjem – souvenirs fra en uge fyldt med oplevelser, der styrker både fodboldglæden og fællesskabet.
- På F&E Fodboldskole handler det om at dyrke glæden ved fodbold. Vi glæder os rigtig meget over aftalen med Fredericia fF og ser meget frem til samarbejdet men også til at byde både klubbens og byens drenge og piger velkommen til F&E Fodboldskole til sommer, siger Oliver Lundgaard fra Fodbold- og Event.
Tilmelding åbner snart
Tilmeldingen til fodboldskolen åbner lørdag 30. november, og pladserne forventes at blive hurtigt fyldt op. De første 400 tilmeldte på landsplan til F&E Fodboldskole modtager også et sæt benskinner.
Hold øje med Fredericia fF’s hjemmeside og sociale medier for at sikre din plads til sommerens fedeste fodboldoplevelse!