DS tabte 1. træningskamp til Odder

Dagens træningskamp imod Odder som til daglig hører til i 2. division gav et nederlag på 3-2 efter 2-1 ved pausen og det var vel en tre-kvart fornøjet træner som bagefter gjorde status over dagens kamp hvor der var klub-debut til målmand Johan Knudsen og unge Mikkel Okholm fra FC's U19 hold, hvor især sidstnævnte afleverede en flot indsats i 90 minutter.
Det blev en kamp hvor 1. halvleg blev med billedet af et Odder hold mest på bolden,mens f-erne til gengæld var mest målfarlige. Alligevel var det Odder som bragte sog foran både 1-0 og 2-0 omkring den halve time, begge scoringer efter hjørnespark. Mads Isaksen fik reduceret lige før pause på en opsnappet tilbagelægning.
F'erne stillede til kampen med 18 mand og i pausen var det således med udskiftninger som kunne give mindelser om trænings-landskampe da hjemmeholdet skiftede 7 mand. Dette satte uundgåeligt sit præg på kampen hvor f-erne fik større problemer med at matche modstanderen. Alligevel lykkedes det for Alexander Kreytz at udligne til 2-2 efter 75 minutter mens Odder scorede sejrsmålet 5 minutter før tid på endnu en dødboldsituation, denne gang et frispark til slutresultatet 3-2.