Menu

100 år jubilæum for stiftelse af fodboldklub.

image Fodboldhistorie fra Fredericia
SEK
21. april 2021 kl. 11:50
En del af Fredericia forenende Fodboldklubbers historie kan i dag fejre 100 års jubilæum. Det er Boldklubben ØB, som var klubben, der sammen med Fredericia Boldboldklub stod bag sammenslutningen den 23. juli 1953. Dermed blev FB og ØB til FfF.  

Boldklubben ØB blev oprindeligt stiftet på Østervold den 21. april 1921. Og foreningens navn blev Østervold Boldklub. Navnet blev efterhånden forkortet til ØB.

På hele Østervold blev der hver aften spillet fodbold og kricket i sommermånederne. Der var særlig gang i fodbolden. Det var unge fra byens nordøstlige del, som mødtes for at spille. På Østervold kunne man få lov til at spille for 5 øre hver aften, som den heldige, der ejede fodboldbanen indkasserede. Men det blev efterhånden lidt dyrt, så en del af de unge mennesker enige om selv at starte en fodboldklub. Den april 1921 var der indvarslet om et møde. På dette møde blev Østervold Boldklub skiftet med i alt 30 medlemmer.
Første formand var snedkerlærling Kristian Nielsen.
Kontingentet blev fastlagt til 25 øre pr. uge og der blev på mødet ligeledes lavet udkast til love.
Boldklubbens første fodbolddragt blev hvid bluse og sorte benklæder og sort/hvidstribet strømper.
Der blev indkøbt en ny fodbold til 20 kroner og 2 sæt målstænger blev lavet, det i alt kostede 6 kr. Pengene til fodbold og mål var indkommet ved en indsamling blandt medlemmerne.
Senere fik klubben lov til at spille på fælleden. Fra 1924 flyttede ØB, der i øvrigt havde kricket på programmet indtil 1933, til ”Dragemarken” beliggende omtrent der hvor Bülowsvej ligger.

Kilde:       Boldklubben Ø. B. Fredericia – gennem 25 år. Jubilæumsskrift - 
               1946
               100 års klubfodbold i Fredericia - 1996

Luk