Menu

Indtryk fra generalforsamlingen

image Benno uddeler årets kræmmerpris til Tonny
Jan Sørensen
18. marts 2016 kl. 14:20
Torsdag aften var der igen generalforsamling i Madsby

Aftenens generalforsamling for Fredericia forenede fodboldklubber er veloverstået. Det blev en aften, hvor alle der var på valg var villige til at fortsætte, og dermed fortsætter Jesper Kongsted som bestyrelsesformand de næste to år.

Bestyrelsen kunne berette om et rigtigt godt 2015, og vi ser forventningsfuldt frem mod et spændende 2016. "Årets kræmmer" blev Tonny Dahl som trofast er en stor del af kræmmermarkedet. Tillykke med titlen til Tonny.

Kongsted og Hilbert modtog klapsalver grundet DBU nåle, for henholdsvis 15 års og 25 års tro tjeneste indenfor fodbolden og DBU. Tillykke til jer begge. Frank og Diana høstede stor anderkendelse for deres engagement omkring FFF, og fantastisk med klubfolk der er blå fra top til tå. Team grøn blev ligeledes rost for et fortrinligt arbejde samt i særdeleshed indsatsen omkring kunstbanen. Det afføder stor respekt og dejligt at FFF har frivillige som i den grad gør en indsats for klubben og er med til at gøre Fredericia FF til det vi er i dag; nemlig noget helt særligt.

Tak for en dejlig aften som blev rundet af med pølsebord fra slagter Gregersen Af hjertet tak til alle jer der bidrager og yder den indsats, som gør at Fredericia er klubben over dem alle, og en solid base for alle der vil være en del af fællesskabet.

Luk