Menu

Nyt fra FC Fredericia

image Foto venligst udlånt af Mphoto
FC Fredericia
04. september 2023 kl. 15:47
FC Fredericia laver nye tiltag i forbindelse med hjemmekampe

I forbindelse med afviklingen af hjemmekampe på Monjasa Park, så har FC Fredericia valgt at komme med nye tiltag for at få flere tilskuere på stemningsafsnittet.
Tiltagene gælder i første omgang resten af den indeværende sæson, til og med 30 juni 2024.

Stemningsafsnittet (ståpladserne) på Monjasa Tribunen, det nordøstlige hjørne på den “nye tribune”, vil fremover være et aflåst afsnit. Det betyder at man ikke kan gå fra siddepladserne og ind på ståpladserne og omvendt.
Fremover skal tilskuere på stemningsafsnittet benytte indgangen i dette afsnit og ikke indgangen ved billetvognen.
Der vil være gratis adgang til stemningsafsnittet til alle kampe i resten af den indeværende sæson.

Fra én time før kampstart og en halv time frem, vil FC Fredericia være vært ved en forfriskning, hvis man kommer i en rød trøje i stemningsafsnittet. Dette gælder også resten af indeværende sæson og kun i stemningsafsnittet. Har man sæsonkort eller billet til siddepladserne, så er man velkommen til at gå ind på stemningsafsnittet først, for derefter at gå ud igen og ind på siddeplads tribunen.
Det betyder at til vores kamp d. 17 september, der kan du mellem kl. 13.00 og 13.30 få én gratis vand eller øl, hvis du kommer i en rød trøje i stemningsafsnittet.

Til alle kampe vil FC Fredericia afholde “happy hour”, som betyder at vi kører halv pris på øl og vand fra én time før kampstart til kampstart. Til vores kamp d. 17 september betyder det, at fra kl. 13.00 – 14.00, der vil være halv pris på øl og vand. Dette gælder på hele Monjasa Park.

Udover disse tiltag vil FC Fredericia løbende komme med andre tiltag i løbet af sæsonen til enkelte kampe.

Luk