Nyt spillesæt fra Jutlander Bank
FfF og Jutlander Bank har indgået aftale vedrørende komplet spillesæt til klubbens serie 4 hold. Tøjet er allerede blevet luftet og holdet glæder sig til at vise tøjet frem i de kommende kampe.
Snart runder vi 3 fantastiske år i Fredericia, hvor vi har fået forrygende opbakning af lokalområdets mange borgere og virksomheder, udtaler afdelingsdirektør Christian Jungmark fra Jutlander Bank. Derfor var det helt naturligt, at vi har valgt at støtte endnu en lokal forening og klub, da de søgte om støtte til nyt spilletøj. Holdet omkring Fredericia f.F´s Serie 4 består af flere utrættelige ildsjæle i og omkring Fredericia og lysten til at gøre byen til et endnu bedre sted at bo og leve - så da ansøgningen fra formand Jesper Kongsted tikkede ind var svaret derfor et "klart JA"., fortsætter Christian Jungmark
Vi glæder os til at følge såvel klub som holdets positive udvikling og resultater i de kommende år.