JS - Tæt tåge spændte ben for FfF
Dagens kamp mod bundholdet fra Skjern GF nåede kun at blive 27 min. gammel, før den blev fløjtet af igen. En tæt tåge lagde sig i venstre del af banen, og den gjorde det umuligt for dagens dommertrio at overskue hele banens bredde. Derfor fløjtede de, kort efter FfFs scoring til 1-0, kampen af, og efter at have vurderet på tågens udvikling i yderligere et kvarter, så besluttede dommertrioen, at kampen endeligt skulle afbrydes. Herefter kunne man se Jonas Ussing sætte i dagens hurtigste spurt for at komme forrest i køen til pølsevognen og sikre sig en grillmedister og en kold fadøl 🍻🙈
Der var ellers mødt godt med tilskuere op til kampen, de måtte dog alle gå skuffede hjem. De nåede dog at opleve et FfF hold, som langsomt spillede sig mere og mere varme efter en lidt sløj start. Op til kampens første mål var FfF massivt på bolden, og Skjern kom til at stå dybere og dybere, derfor var det også helt fair, at Marco kronede en 4-5 gode blå afleveringer med et lækkert mål i det lange hjørne (assist Fuat). Skjern havde inden da vist sig ganske farlige i opstillingerne bl.a. med et fornuftigt skud, som Simon dog fulgte til dørs i sidenettet. Skjern havde også et udmærket hovedstød efter hjørnespark, men ellers foregik spillet mest på de grønnes halvdel. Ærgerligt, at kampen ikke kunne spilles til ende, da de fleste tilskuere havde fornemmelsen af, at f'erne nok skulle kunne hive sejren hjem.
"Sådan en afbrudt kamp er altså lidt som at kysse sin egen søster, det bliver aldrig helt godt" udtalte en tydelig skuffet Søren Thalund efter kampen.
FfF afventer nu en afgørelse fra JBU i forhold til om kampen skal genoptages eller helt spilles om. Hverken Skjern eller FfF kan dog spille i den kommende uge, så et nyt kamptidspunkt er også uklart lige nu. Det er dog klart, at FfF skal spille kamp igen på lørdag d. 16. oktober kl.14.00 i Bramming.
Bramming er pt. nr. 2 i rækken, og de har i skrivende stund vundet hele fem kamp i træk - Deres sidste nederlag var 3-0 i Madsby. Bramming spiller i øvrigt en spændende kamp i morgen, lørdag, hvor de møder Esbjerg FB. Hvis Esbjerg lykkes med at tage point fra Bramming, så vil f'erne komme endnu tættere på at kunne sikre sig 1.pladsen i rækken.