JS vandt igen og S5 fandt tilbage på sporet
Da dagens skribent endeligt indfandt sig på Gives nye kunstgræs bane, var der allerede spillet 18min, og hjemmeholdet havde netop bragt sig på 2-0 via en fremlægning over vores midterforsvar til deres hurtige frontløber. Give havde tidligt udnyttet, at keeper Rasmus fik gult kort efter kun et min., så Mads Isaksen måtte trække i målmandstrøjen. Lige inden det gult kort løb ud scorede Give til 1-0, og det var altså ikke Isaksens skyld.
Trods den sløje start og nede med 2-0 så fortsatte de blå med at være i boldbesiddelse, omvendt virkede Give også tilfredse med, at stå dybt og kompakt i banen for så at true på kontra. Gives taktik var ikke overraskende, for vi vidste, at de ville slås med Madsbys drenge, for de havde godt luret, at de ikke kunne være med, hvis spillet kom til at foregå på græstæppet. Det gav en del frustrationer hos de blå, når Give flere gange lavede frispark, der ikke blev dømt, men generelt var de blå gode til at holde hovedet koldt, og det var Give, der igennem kampen blev mere og mere frustreret. Kampens dommertrio havde uden tvivl en mindre god dag, men det var nu ikke til nogen af de to holds fordel. Give mener nok noget andet, og både deres trænerbænk og spillere brokkede sig højlydt jo længere hen vi kom i kampen. Noget af deres sprogbrug var helt hen i vejret, og det egner sig ikke til at blive gentaget nogen steder. Det var direkte pinligt.
FfF var mest på bolden og kort efter Gives andet mål kombinerede de blå foran Gives felt - Marco trykked af og med et uimodståeligt hårdt skud nederst i venstre målhjørne, fik vi reduceret til 1-2 efter 26 min. Minuttet efter var de blå igen på spil i Gives felt, og med et lækkert chip var Rune pludselig helt fri ved bagerste stang = 2-2 selv om flere Give spillere protesterede både over på et udømt frispark, og at bolden ikke var inde ( I linket ligger der VAR bevis). Inden pausen koksede det fuldstændigt for Gives keeper, der på underlig vis tabte en ufarlig bold lige for foden af Ussing, der hurtigt fandt Rune, som scorede helt køligt i det målmandsløse mål. FfF giv altså til pause med en 2-3 føring efter at have været nede med 2-0 indtil det 26. min. Måske det i virkeligheden var det, der frustrerede Gives spillere og trænere?
I anden halvleg fortsatte de blå med at kontrollere kampen, og keeper Rasmus kunne ikke blive noteret for nogen redninger. Det blev dog til et par fine grebne indlæg, men farlige det var Give ikke. I stedet ventede vi på, at de blå ville lukke kampen, hvilket lykkedes i det 76. min., hvor de blå satte fart på og med 5-6 skarpe aflevereinger helt nede fra forsvaret fuldstændigt spillede Give fra hinanden - Isaksen satte indersiden på til 2-4. Sejren kunne uden tvivl have været større, da Give lod frustrationerne få frit løb, hvilket gav to advarsler i kampens afslutning. FfF havde 2-3 friløbere i de efterfølgende 10 minutter - De blev desværre misbrugt, og derfor skulle vi helt hen til det 86. min. før Outzen lukkede og slukkede til 2-5.
På linket her kan I læse mere om Gives frustrationer, se VAR målet og se Mads Isaksen i en målmandstrøje 🙈 Give Ugeavis
JS spiller igen på fredag d.8/10 kl.19.00 på kunstgræsbanen i Madsby, hvor Skjern GF kommer på besøg.
Hjemme i Madsby fik serie 5 oprejsning efter sidste weekends øretæve til KB. Der var igen stor udskiftning på holdet til dagens kamp mod bundholdet fra Bramdrupdam, men ud over de første tyve minutter, så var de blå i kontrol. Keeper Simon blev desværre ikke helt klar til at kunne hjælpe, og da keeper Niels havde familietid, så valgte Coach P selv at hoppe på kassen. Det var nu ikke derfor, at Bramdrupdam førte 0-1 efter 20 min..... Vel Claus Erdmann🤷🏻♂️
Hurtigt efter den forskrækkelse sendte Ralle et dommedagsdrøn afsted, som keeperen umuligt kunne holde, og derfor stod der allerede 1-1 efter 21. min. Efter kampensblev det selvfølgelig diskuteret, om det var et selvmål eller Ralles mål - Tillykke med dit hattrick, Ralle👍🏻
Kort efter udligningen satte de blå 5-6 gode afleveringer sammen, og et fladt indlæg fra Johnny endte for fødderne af Arum, der flot sendte kuglen ind til blå føring på 2-1. Her er vi også nødt til at rose, Erdmann, der eminent brød deres opspil og sels satte det blå angreb i gang. Lige inden pausen fik Arum tid midt på banen til at sende en sukkerbold over forsvaret, og Ralle kunne efterfølgende spadsere ned mod deres keeper. Iskoldt gjorde han det til 3-1.
Johnny, der var med igen efter at have været optaget af arbejde og familie, spillede en flot kamp på venstre midtbane. Det blev endda til 90 min. - Det må være lang tid siden, Johnny😆. På et af Johnnys mange farlige indlæg endte bolden ved topscorer Nicolai, der efter lidt tilfældigheder fik prikket bolden ind til 4-1 efter en lille times tid. Herefter brækkede Bramdrupdam lidt over, og det blev til en omgang indianerbold. De fik dog aldrig ramt FfFs mål, så i stedet kunne Ralle gøre det til 5-1 på endnu en friløber. Det krævede dog to forsøg, og måske skulle han have valgt afleveringen til den helt frie, Nicklas - Men ind kom bolden heldigvis. Nicklas tog revanche sidste i kampen, hvor han flot satte (venstre)foden på et helt suverænt opspil til slutresultatet 6-1.
S5 spiller igen søndag 10/10 kl.20 i KB