Menu

Super kampdag i flot sensommervejr

image U7 spillere i kamp om bolden i Madsby
Bjarke Holm Jensen
11. september 2016 kl. 22:06
Klubben kunne lørdag afvikle super-kampdag med kampe i mange aldersgrupper

Flot vejr og små børn på banerne plejer at være den direkte vej til den gode stemning i Madsby og lørdag var ingen undtagelse da der var kampe på mange af klubbens baner i løbet af dagen .

Super-kampdag blev i klubbens regi afviklet for bare 2. gang i lørdags. Tanken bag ved dette er i sin enkelthed at "gøre en dyd ag nødvendigheden"  At man optimerer planlægningen af hjemmekampe som alligevel skal afvikles i stedet for at de ligger tilfældig spredt over ugens dage.

Som det fremgår er konceptet stadig relativ nyt hos os. I lørdags blev det til 20 kampe fordelt over lørdagen.   Til sammenligning holdt Gauerslund for nylig et tilsvarende arrangement med 92 kampe på een og samme dag.  Selv om vi ikke har helt så mange hold som Gauerslund er der således plads til at videreudvikle tingene i planlægningsfasen. Et rimeligt succes-kriterie kunne måske være at komme over 50 kampe til foråret.   

Luk