Menu

En god weekend for U8

image Foto: Viggo Johansen
Jespet Kawa
15. juni 2021 kl. 11:28
I det skønne vejr som havde fundet vej til Madsby på store kampdag, var 2 ud af klubbens 3 u8 hold i aktion.

Vores C hold spillede mod rivalerne fra Fredericia KFUM, og fik desværre en snitter på 2-7. Desværre et resultat af at gæsterne fra nordbyen var skarpere foran mål, og tog de gaver der blev uddelt fra de blå (som i dagens anledning i øvrigt viste de nye smukke røde udebanetrøjer frem),- og det gjorde vi ikke. Men det var en mere jævnbyrdig kamp end resultatet antyder, og kampen blev modsat hvad vi har oplevet fra andre klubber i nabolaget,
afviklet med en respekt for modstanderen, og ikke til at A og B spillere skal tanke selvtillid.
Holdets træner, Krølle Illum, er meget fortrøstningsfuld, og vi satser på at slå de hvid/blå næste gang :D
Vores ene B hold var i aktion samtidig, og bød Grejsdalen op til dans.
man fik hurtigt indtrykket af at Grejsdalen var en meget kompetent modstander, men at hvis vi spillede op til vores bedste godt kunne vinde kampen. Det blev en meget intens kamp, som træner Jan Autzens tropper trak sig sejrrigt ud af med en lidt misvisende storsejr på hele 8-2.
Men vi var bedre på de 3 punkter, Lav Mål, Pres modstanderen og spil hinanden….
Og så har vi altså også på u8 en hel håndfuld af meget kompetente målmænd.
Søndag var undertegnede et smut med det andet B hold i Bramdrupdam, (Hvorfor får jeg mon altid de der kampe søndag formiddag) og de ville ikke stå tilbage for de flotte indsatser dagen forinden.
Der blev holdt så godt fokus på vores 3 fokuspunkter, at vi kunne smide både punkt 4 og 5 på. Og et eller andet sted gør resultatet hverken os eller modstanderen ret. For Bramdrupdam kunne godt spille bold. Men vi var bedre, og vandt desværre hele 10-0. Det er jo aldrig sjovt for dem der taber så stort, men de blå Tikki Takkaede sig ud af det, lige meget hvad træneren gjorde. Og det lykkedes faktisk at lave et mål som startede ved keeperen, og som gik gennem samtlige markspillere, inden den lå i rusen i den anden ende. Så selvom det er synd for de andre, kan man ikke undgå at blive stolt, når man bare står med hænderne i lommen ude på sidelinjen, og ser de små blå gøre alle de ting vi har lært dem,- uden at skulle sige noget…
Næste week-end lukker vi sæsonen, og håber vi kan gøre det med 3 sejre denne gang.

Jesper Kawa
Træner/Holdleder
Fredericia fF U8

Luk