Succesen gentages
F
Fodboldskolen afholdes i uge 27 – fra mandag 29. juni til fredag 3. juli 2026. Det foregår på Fredericia fF’s anlæg i Madsby, hvor vi sammen sørger for fem dage med træning, aktiviteter og gode oplevelser. Madsby er et skønt sted at holde ferie, og som arrangører er vi glade for at kunne tilbyde dette til vores medlemmer som en stærk start på sommeren.
Praktisk information:
• Dato: 29. juni – 3. juli (uge 27)
• Årgang: 2012–2020
• Tid: Mandag–torsdag kl. 9.00–15.00, fredag kl. 9.00–14.00
• Sted: Fredericia fF, Madsbyvej 4
• Pris: 1.365 kr.
Prisen omfatter middagsmad alle fem dage, en udstyrspakke med tøj fra Craft Sportswear, Select-bold, drikkedunk, støvlepose, daglig frugt og grønt, diplom og en Sport24-voucher.
Vi lægger vægt på, at børnene får en god uge i det blå fællesskab, hvor tryghed, sammenhold og fodboldglæde er i centrum.
Tilmelding:
Billetter kan købes direkte her:
Du finder meget mere information her.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Fredericia fF & Sport & Event